Handelsbetingelser hos Arkitektfirmaet Give Huset A/S

Pris for udførelse af skitseforslag og overslagspris:

• Første møde (af. 1 times varighed) vedr. nybyg af enfamiliehus for private kunder er gratis og uforpligtende samt inkl. 1 stk. let planskitse og 1 stk. overslagsbudget. Dette baseret på, at bygherre som min. har reserveret en grund.
• Har I ikke reserveret eller købt en grund, vil første møde og efterfølgende planskitse og overslagsbudget vedr. nybyg af enfamiliehus for private kunder, faktureres på medgået tid á kr. 1.000,- pr. time.
• Ved flere møder og skitseforslag/skitserevisioner og overslagsberegninger, faktureres disse på medgået tid á kr. 1.000,- pr. time eller efter aftalt pakkepris.
• Hvis kunden ikke ønsker at gå videre med sagen, er kunden forpligtet til at betale for alle skitser/skitserevisioner efter planskitse 1.
• Hvis kunden vælger at bruge vores skitser eller dele heraf hos andet firma, er kunden forpligtiget til at betale os et tillæg på frikøb af skitser for ét byggeri.
    • ⇒ Tillæg på frikøb – private énfamilieshuse ved 1 plans huse fra kr. 25.000,-
    • ⇒ Tillæg på frikøb – private enfamiliehuse, ved forskudte huse, 1½ og 2 plans huse fra kr. 40.000,-.
• Hvis byggeriet udføres via os, er alle skitseforslag og overslagsberegninger indeholdt i samlet honorar, som altid er indregnet i overslagsbudgettet.
• Hvis der alene ønskes udført arkitektprojekt, aftales en særskilt pris herfor inden opstart af skitsering/projektering.
• Ved professionelle kunder udføres alt skitserings- og prisberegningsarbejde samt møder på medgået tid á kr. 1.000,- pr. time.
• Alle møder og skitser i forbindelse med SELVBYG samt alle sager omhandlende ombygning og tilbygning på eksisterende boliger/garager/udhuse, faktureres på medgået tid á kr. 1.000,- pr. time fra 1. møde.

Ophavsret:

• Ophavsretten på alle udleverede tegninger og skitser tilhører Arkitektfirmaet Give Huset A/S.
• Enhver form for deling eller udlevering af tegninger udført af Arkitektfirmaet Give Huset A/S, uden forudgående og skriftlig accept, er et brud på ophavsretsretten og vil medføre fakturering på frikøb af tegninger.
• Frikøb af tegninger og skitser gælder kun for ét byggeri og må ikke bruges igen, medmindre der forinden mellem bygherre og Arkitektfirmaet Give Huset A/S er indgået aftale om betaling herfor, samt skriftligt aftalt at tegningerne må genbruges til et nyt projekt.

Alle nævnte priser er inkl. moms.